Trafik forhindrer hurtigere udrykning
f ULLA GRUNDTVIG BRASK kilde : www.sn.dk
KOMMUNEN: Afgang fra brandstationen inden for fem minutter.
Sådan lyder kravet til de danske brandvæsner. Det er dog de færreste brandvæsner, der lever op til de krav. I Sorø kan brandvæsnet overholde kravet i 85 procent af alle alarmtilfælde.
Det er ifølge beredskabschef Sven Urban Hansen, Sorø Brandvæsen, "en middelgod placering".
Den dårlig nyhed er, at der ikke er udsigt til, at den kan blive bedre.
- Jeg ville gerne kunne sige, at vi når at rykke ud inden for fem minutter i 100 procent af alle alarmer, men virkeligheden er, at det er umuligt. De trafikale forhold omkring Sorø gør, at vi ikke kan komme hurtigere afsted, siger Sven Urban Hansen.
Når brandbilerne ikke kan rykke hurtigere ud, end de gør pt., skyldes det især, at de fleste brandmænd i aften- og nattetimerne kommer hjemmefra og altså har transporttid til brandstationen.
- Vi har etableret flere rundkørsler, vejindsnævringer, bump etc., og hver gang man laver sådan en trafikforanstaltning, er vores brandmænd længere tid om at nå frem til stationen, siger Sven Urban Hansen.
Hund genoplivet efter brand
KORSØR: Tidligt søndag morgen blev en 15-årig dreng dagens helt.
Den unge korsoraner opdagede, at den lejlighed han befandt sig i på Revvej stod i flammer, derfor vækkede han sin far, så de kunne komme væk, inden det gik rigtig galt.
Slagelse Brand & Redning måtte efterfølgende redde to hunde ud af lejligheden på første sal. Den ene hund måtte imidlertid genoplives, før de blev sendt videre til et dyrehospital i Næstved, hvor de er under observation for røgforgiftning.
Både far og søn er ligeledes indlagt på Slagelse Sygehus med røgforgiftning. Det lykkedes brandfolkene at begrænse skaderne, så ilden ikke bredte sig til resten af bygningen.
Politiet har endnu ikke fundet brandårsagen, men fastslår, at der ikke ligger en forbrydelse bag branden.
Ilden brød ud igen
af Søren Arildsen kilde: www.sn.dk
Brandfolkene fik endnu en gang pøset vand på gløderne, så ilden endelig skulle være slukket i det nedbrændte stuehus og dermed ikke være til fare for en nybygget staldbygning, som lå ved siden af det udbrændte hus.
Det var husets 34-årige beboer, som torsdag opdagede branden. Han vågnede torsdag middag ved, at der var røg i huset. Det lykkedes ham at redde sig selv ud sammen med husets kæledyr - en hund og en kat.
Beboeren blev efterfølgende indlagt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
|
Bindingsværkhus brændt til grunden i Kirkerup
af Annika Fossá kilde www.sn.dk
En 34-årig mand måtte torsdag indlægges til observation for røgforgiftning, efter at der var opstået brand i hans bindingsværkhus på Overdrevsvej i Kirkerup. Den 34-årige beboer, der havde været på nattevagt natten til torsdag, vågnede ved, at der var røg inde i huset og fik reddet sig selv og husets kæledyr, en hund og en kat, ud af huset. Han tilkaldte straks der efter brandvæsnet, og klokken 12.15 var de på stedet og kunne påbegynde slukningsarbejdet.
Det var en besværlig opgave for brandvæsenet at slukke flammerne, fordi der var en kraftig vind torsdag, og ekstra brandslukningsmateriel blev derfor tilkaldt fra Sorø. Det lykkedes brandfolkene at redde en nybygget stald ved siden af det udbrændte hus. Stalden rummer til daglige flere heste, som står opstaldede, men netop torsdag var de ude i folden og led derfor ikke overlast.
Brandfolk angrebet med sten og fyrværkeri af Arne Svendsen Kilde : www.sn.dk Overgangen til det nye år blev fredelig i størstedelen af Slagelse Kommune. Dog ikke i de socialt belastede kvarterer i Slagelse nordby og på Motalavej i Korsør. Her stod den nærmest vanen tro på afbrænding af skraldespande og biler, samt beskydning af politi og brandvæsen med sten og fyrværkeri. På Motalavej blev politiet beskydt med fyrværkeri i forbindelse med udrykning til en containerbrand klokken 00.24. Her lykkedes det at anholde en 24-årig mand fra Korsør, der optrådte så provokerende, at han blev siget for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han er dog ikke sigtet for branden. Efter nogle timers fængsling blev han løsladt klokken 05.00 med en bøde i baglommen. Nyistandsat stuehus udbrændte fuldstændigaf ROBERT ANDERSEN kilde : www.sn.dk VENSLEV: Stuehuset på det nedlagte landbrug på Venslev Enghavevej 33 udbrændte totalt mandag morgen. Hverken mennesker eller dyr kom noget til ved branden, og brandårsagen er endnu ukendt. - Mens vi var ved at gøre slangerne klar, brød resten af huset i brand, fortæller indsatsleder Thorbjørn Celler. Foto: René Lind, Lind Foto En klemt fast i sammenstødaf JENS CHRISTIAN BACHMANN kilde : www.sn.dk En person - alder, køn og bopæl kan politiet endnu ikke oplyse - blev onsdag morgen kørt på skadestuen på Slagelse Sygehus efter et trafikuheld på Grønningen. |










